1956 nov.;Bents far fylder 70 år Fhv. Vejmand Christian Jakobsen, Hjembæk, fylder på lørdag 70 år Chr. Jakobsen er født i Kundby, arbejde først som husmand, senere som skovmand under Aggersvold. I oktober 1931 blev han ansat som kommunal vejmand i Hjembæk. Først ved sit 35 års jubilæum i år tog Jakobsen sin afsked og modtog da mange beviser på den popularitet, han har opnået. Vejmandsarbejdet er blevet passet med samvittighedsfuldhed og akuratesse, og fritiden er også blevet vel udnyttet. I ti perioder har Chr. Jakobsen været medlem af Hjembæk-Svinninge sogneråd, heraf de tre perioder som næstformand. Jakobsen er en mand, der har sine meningers mod parret med forhandlingsvilje, og disse egenskaber har også skaffet ham flere andre tillidshverv, bl.a. i bestyrelsen for fagforeningen og Soc. forening, i 10 år formand for Hjembæk sogns sygekasse og i 35 år kasser for "Julens Glæde" Tiden falder aldrig lang for Chr. Jakobsen. Han vil gerne yde andre hjælpsomhed, og hans hobby er havearbejde. I det hyggelige hjem hos hr. og fru Jakobsen tages gæstfrit mod slægt og gode venner, og mange vil sikker finde vej hertil på lørdag. også børn, svigerbørn og børnebørn ventes hjem til festen. To sønner bor i København og en datter i Holbæk3 |